Podcast: Fra skolebibliotek til PLC – og tilbage igen m. Lonnie Sørensen og Rikke Egeberg
Lyt med, når vi drøfter fysiske læringsrum, læseglæde, læremidler og ikke mindst den didaktiske refleksion, som Fagfornyelsen lægger op til.
Marie Ulrik Pedersen, Rikke Egeberg og Lonnie Sørensen
Find Praksis i din podcast-app eller lyt med her:
Lyt med
I denne podcastepisode dykker vi ned i skiftet fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter (PLC) – og tilbage til skolebibliotek igen.
Sammen med CFU-konsulenter Rikke Egeberg og Lonnie Sørensen taler vi om intentionerne bag PLC, og hvad skiftet har haft af betydning for skolerne i praksis. Skolebiblioteket står stadig centralt i skolens udvikling, og vi snakker også om, hvordan skolerne kan arbejde med læremidler, fysiske læringsrum og læseglæde i praksis.
Lyt med og del dette afsnit med lærere, vejledere og ledere på din skole, så I sammen kan få inspiration til at sætte den didaktiske refleksion og Fagfornyelsen i centrum.
Ressourcer:
Læremidler, som du kan låne på mitCFU.dk
- Eftersøgt - danske kriminalhistorier - true crime til unge: Ti virkelige historier om nogle af de mest kendte danske kriminalsager, fx Det Borende X, Blekingegadebanden og Bombemanden fra Gladsaxe. Spændende læsning til 6.-10. klasse.
- Univers: Krimi for unge: Er dine elever også hooked på krimi, true crime og spænding? Lån disse 4 materialer i forskellige genrer og modaliteter til dansk i 8.-10. klasse.
- Ab in die Ferien - eine Wimmelbilder-Geschichte: Wimmelbilder er en sjov mulighed for at arbejde med historier mundtligt og skriftligt med eleverne i engelsk, fransk og tysk.
- Classics and Graphics: Læsekassen indeholder autentiske engelske fortællinger, som er illustrerede og har forskellige sværhedsgrad, længde og indhold.
Konferencer og arrangementer
- Gratis inspirationseftermiddage i engelsk:
- Roskilde - uge 34, 2026: Tirsdag d. 18. august for de yngste (2.-5. klasse) og onsdag d. 19. august for de ældste (6.-9. klasse)
- Slagelse - uge 35, 2026: Tirsdag d. 25. august for de yngste (2.-5. klasse) og torsdag d. 27. august for de ældste (6.-9. klasse)
- Vordingborg - uge 38, 2026: Torsdag d. 17. september for de ældste (6.-9. klasse) og mandag d. 21. september for de yngste (2.-5.klasse).
- Gratis fagteammøder – nye materialer og aktiv tysk:
- Vordingborg - 19. august 2026 kl. 14-16
- Roskilde - 25. august 2026 kl. 14-16
- Slagelse - 26. august 2026 kl. 14-16
- Springsikker-kursus d. 12-13. august kl. 12-16 i Vordingborg: Sikkerhedskurset i afsætsredskaber og minitrampolin/trampet består af en praktisk modtagningsdel samt en praktisk metodikprøve. Du skal bestå begge dele, for at du kan certificeres. For dig, som er uddannet idrætslærer.